De gøre en forskel...

Foreningen S/Y BIA er afhæning af folks, virksomheder og fondes velvilje til at støtte, for at vi kan få det til at rende rundt. Det er vigtigt for os, at medlemskontingentet holdes så lavt som muligt, da det ikke alle der der har så mange midler, og specielt dem med få midler, ønsker vi at give oplevelser, ro, nydelser og ikke mindst fællesskab, og de vil gå tabt hvis det blev for dyrt! 

Vores store ønske er, at få sponsor til de enkelte sejladser, da vi så ville kunne tilbyde mennesker med få midler muligheden for at komme med gratis, og måske på sigt også en eller nogen af deres pårørende, såsom kone/samlever, barn eller en helt tredje, og de ville få oplevelserne sammen, og sammen med andre.

"Jeg har selv være der..."

Skipper Michael Bang har Mærket det på egen psyke og krop.

I en god del af mit sygedomsforløb har jeg mærket på engen psyke hvordan det er, hvordan det er at være alene, at ikke at have dronningens mønt og lukke sig inde og falme hen. Det er en modbydlig føelse at sidde i sit eget hjem, mens tårene løber ned af kinderne, og sætte med sin mobil i hånden, søge med lys og lygte i under "kontakter" på mobilen, åbne facebook, og se ens vennelist gå fra omking 350 venner til under 50, når man så er desperat for at finde i en, bare en i ens mobil man kan række ud efter, men skammen og sorgen over den man er blevet gøre at når jeg kan kigge mig i spejlet og lide hvad jeg ser, hvordan skal en eneste af dem der er i min telefonbog eller på messenger så?

Hvis der havde været nogen der havde rakt ud til mig, fortalt mig om et projekt som det jeg nu selv er i, med lidt hjælp, støtte, opløftende ord og bestemthed, så havde jeg med 100% garanti deltaget!

Det at komme ud, møde mennesker, nogen der er ligesindet, nogen der er "raske" med mere energi, hvor et smil kan smitte fra den ene til den anden, vil kunne have gjort en forskel for mig, jeg ville have være lykkelig for mindst én dag, men jeg havde levet på den oplevelse i flere dage...

I dag er min verden anderledes, jeg betaler stadig prisen hver dag for min sygedom, for den jeg er blevet, på godt og ondt, nogen dage mest på ondt, når jeg tænker på alt hvad jeg har mistet, familie, venner og arbejde, men andre dage, faktsik mange af dem, lever jeg på det jeg nu kan give, bidrage med og yde......noget energi, et smil der smitter og ikke mindst ro, nydelse og kammeratskab, med BIA som omdrejningspunktet...så hver gang jeg får et smil retur, ser skuldre falde ned, mennekset slappe af og nyde, så høster jeg, og føeler jeg giver livsmestring tilbage til dem der er på besøg på BIA!