Togt 2021

Oversigt, beskrivelse og info.

Nedenfor kan du finde information om:

  1. Turens formål.
  2. Rute og dato.
  3. Kort over togtet, med beskrivelse.
  4. Hvem kan komme med?
  5. Hvordan kommer man med?
  6. Hvad koster det?
  7. Regler (alkohol, euforiserende stoffer, ordensregler og refundering)

1. Turens formål:

Sommertogt 2021 er foreningens store tur, som går rundt i det meste af Danmark. Togtet strækker sig fra Lørdag den 17. Juli 2021 til og med den 26. August, i den periode vil vi sejle cirka 830 sømil (cirka 1537 km.) og vi besøge 15 byer/øer.

Vores mål for i år har været at besøge de 5 veteranhjem der er i Danmark, og da vi jo er en sejlende foreningen, har målet også været at få sejlet langt og dermed se meget af vores smukke land fra søsiden.

Vi har på BIA en del ting som gøre at vi kan nyde det våde element, såsom paddleboards, våddragter, snorkeludstyr og gummibåd med motor, så vi kan nyde, finde ro og få lækre oplevelser sammen.

2. Ruten og datoer:

3. Kort over togtet med beskrivelse.

Du kan både trykke på de blå markeringer som er de steder vi overnatter enten i havn eller for svaj, og på de sorte linjer som er de overordnede ruter vi sejler, og der vil komme en lille beeskrivelse af den pågældende sejlads eller havn.

Øverst i venstre hjørne kan du trykke på ikonet, og du vil få en liste i venstre side af kortet, hvor du kan se hele togtet skrevet, og fjerne det fra kortet og/eller tilfører det igen.

4. Hvem kan komme med?

Alle veteraner der har været udsendt for Danmark i international tjeneste, om du har været udsendt som soldat, politi, læge, sygeplejerske eller noget helt andet og som opfylder kravene for udlevering af et veterankort.

Du SKAL fremvise dit veterankort ved påmønstring. Har du ikke et veterankort, kan du bestille det ved Veterancenteret, følge linket her…

5. Hvordan kommer man med?

Kunne du tænke dig at komme med ud på “den blå hylde” “kræver” det kun at du er veteran, er medlem af foreningen S/Y BIA og så at du tilmelder dig den eller de dele af togtet som du kunne tænke dig at komme på!

Indmeldelse i foreningen og tilmelding til toget er samlet et sted, nemlig i app’en “MinForening” tryk her så kommer du lige dertil…

6. Hvad koster det?

Som skrevet ovenfor koster det et medlemskab af foreningen som koster kr. 250

Det koster det kr. 250 pr/dag pr person. Dette dækker Disel, havnepenge, forplejning og diverse såsom vedligeholdelse.Vær opmærksom at sommertogtet er delt op i togtet, som er flere dage, dog er det muligt, at “kun” deltage i sejlads fra en by til den næste, altså påmønstre om morgen og så afmønstre ved ankomst i den næste by.

Dette er dog ikke muligt på 2 togter på ruten, nemlig fra Ålborg til Egå over Læsø og Anholt, og togtet fra Vordingborg til Køge over Møens klint, Rønne Christiansø, Smygehamn.

7. Regler

Alkohol & euforiserende stoffer.

Det er forbudt at være påvirket af nogen former for stoffer, undtaget er, kun piller og olier der er udskrevet af egen læge eller psykiater. Ved mistanke om nogen former for påvirkning, har Skipper ret til at afvise person(er) og de vil IKKE have nogen ret til tilbage betaling af et evt indbetalt beløb.

Det er forbudt at være synligt påvirket af alkohol på BIA når vi er i havn. Hvis man har drukket sig fuld i land, og skipper mener man er synligt påvirket af alkohol, vil man blive afvist, og overnatning vil være på hotel eller hvad gasten (dig) selv finder ud af, og selv betaler for. Skippers beslutningen står ikke til diskussion.

Der må IKKE nydes nogen former for alkohol på båden, når BIA bruges i forenings øjemed, det er tilladt at nyde alkohol i land, i begrænset mængder.

Enhver beslutning Skipper måtte have taget er gældende på stedet, måtte man have nogen indsigelser, er man velkommen til at klage til bestyrelsen for foreningen S/Y BIA, og den vil her blive behandlet.

Regler for tilbagebetaling af depositum:

Tilbagebetaling af depositum kan kun ske ved følgende årsager:

  • Turen aflyses pga vejrlig, eller anden aflysning i forhold til sikkerhed.
  • Uforudset nedbrud på BIA, så den pågældende togtdel ikke sejles.
  • Afmelding fra din side, senest 30 dage før den del af togtet du meld fra.

Tilbagebetaling sker ikke ved følgende årsager:

  • Afmelding fra din side, senere end 30 dage før den del af togtet du framelder.
  • Brud på Foreningen S/Y BIA’ politik om alkohol og/eller euforiserende stoffer. (Det er altid, ene og alene Skippers der træffer denne beslutning og som er gældende)
  • Brud på S/Y BIA’ ordensregler.
  • Ved for sen påmønstring, i forhold til sejlplanen.

Ordensregler.

Alle tiltaler hinanden med respekt og i en ordentlig tone.

Alle behandler hinanden med anerkendelse og respekt.

Det forventes at der tages hensyn til sovende medgaster, specielt om aften.

Alle hjælper til med rengøring, madlavning og vedligeholdelse.

Efter endt sejlads den pågældende dag, er der igen der afmønstrer før båden er vasket ned, ryddet op og rengjort, og tilladelse fra Skipper er givet til afmønstring.

Alle deltager i sejladsen i den grad de kan, har man nogen former for handicap, psykisk eller fysisk, skal Skipper vide det inden afgang, og der tages selvfølgelig de hensyn vi kan og skal, til hinanden.

Enhver skal adlyde enhver ordre der gives af Skipper, i ethvert tilfælde hvor der er tale om sikkerhed.

Det forventes at alle, er yderst opmærksom under sikkerheds-rundvisningen efter påmønstring. ALLE bruger redningsvesten, som minimum den grad der er udstukket af Skipper.